Kirkens glasmalerier

Glasmalerierne

Mørkhøj Kirke fik i forbindelse med kirkens 50 års jubilæum tre glasmalerier af den færøske kunstner Tróndur Patursson. De tre malerier viser tilsammen hele påskefortællingen.

Foto af Ronni Poulsen, CC BY-SA 3.0, commons.wikimedia.org

Artikler, film og lyd om Tróndur Patursson

Radiointerview

Sognepræst Ib Ehlers Jørgensen fortæller i Kanal Gladsaxe Radio om kirkens glaskunst, Corona og påsken 2021.  Hør interviewet her

Kongehuset på Færøerne

I DRs fine udsendelse 'Kongehuset på Færøerne', som er optaget inden corona-perioden, besøger Kronprins Frederik Tróndur Patursson (29:40), som fortæller om sin kunst og sit liv.
Se udsendelsen her 

Portræt i Kristligt Dagblad 24. februar 2024

"Tróndur Paturssons kunst er en ode til havets vildskab og Færøernes skønhed" af Victor Heide-Jørgensen
Link til Kristligt-dagblad.dk (kræver abonnement)en ned i en ormegård, som jeg opfatter som helvede. Sådan ville det blive, hvis langfredag havde været

 

Beskrivelse af de 3 glasmalerier
Skærtorsdag

Fortællingen fra den sidste nadver er et velkendt kristent motiv. Trondur Paturssons billede er bygget op omkring et bord, der står på højkant.
Omkring det røde bord sidder 11 mænd, mens en mand nederst til højre er på vej ud af billedet. At bordet er placeret i et rum ses af aftegningen af vægge bag bordet. Figurerne er holdt i sort streg og kun antydet. Den centrale figur, Jesus, sidder øverst oppe i fuldstændig ro og med udbredte arme og er den eneste, der er direkte vendt mod beskueren. De øvrige ses bagfra eller fra siden. Rummotivet bag bordet er holdt i den blå farve, der kendes fra Trondurs andre værker.
Bordfællesskabet brydes af Judas, som er ved at forlade rummet for at forråde Jesus til de jødiske myndigheder, og de andre disciple sidder tilbage. Jeg fornemmer en anspændt ro i billedet, som får en til at spørge: Hvad tænker de 11 mænd? Hvad med Jesus selv? At overveje dette overlades til beskueren. Samtidig inddrager Jesus med sine udbredte arme menigheden i kirken. Hvor sidder du og jeg ved det bord?
I begyndelsen fandt jeg billedet vel mørkt og lukket. Det udfordrede min forståelse af nadverbordet som et åbent bord, der rækker helt frem til vores nadver i dag, ja til kommende generationers nadver. Indtil det en dag gik op for mig, at den blå farve bag bordet ikke bare er rum og vægge, men symboliserer himlen, der hvælver sig over os og rækker frem i tid og åbner til evigheden. Det åbnede billedet for mig. Bordets stærke røde farve peger videre til langfredagsmotivet på det næste glasmaleri.

Langfredag

Også det motiv er gengivet i mange versioner. Det er også holdt i stærk koloristisk stil. Golgatas bakke, nærmest som bjergmotiv, ses bag de tre kors, som er det centrale motiv. En række mennesker anes foran korsene. En sammenkrøbet kvinde knæler i sorg foran Jesu kors. Hans mor eller Maria Magdalene? Vi ved det ikke. I forgrunden under korset fylder den dramatisk røde farve området. Langfredag var en blodig affære, en faretruende, oprivende begivenhed, et nederlag for alle de forventninger og håb, som Jesus med sine ord og handlinger havde kaldt frem. Dette angiver kunstneren ved et tragtformet motiv, holdt i blåt, som fører beskueren ned i en ormegård, som jeg opfatter som helvede. Sådan ville det blive, hvis langfredag havde været afslutningen. Så var vores liv blevet til en ormegård, hvor slanger i kvælende grønt overtager billedet.
Men det ender ikke dér,. Det ved vi, som tilhører en senere slægt. Det antyder den lysende farve bag korset og den åbne blå himmel, som er et drama af blåt over Golgata. For mig at se peger lyset bag korset og den åbne brudte himmel frem mod påskemorgen. Det fremhæves også af de fugle, som flyver højt op mod himlen. Det kunne være albatrosser, som Trondur engang har fortalt, er et opstandelsessymbol for den færøske fisker, når han ude på et havet. Så "langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen!", som Oehlenschläger skriver i en salme (DDS 537).

Påskemorgen

Nu er vi nået til påskemorgen, kulminationen på påskedramaet. Øverst ser vi en lysende sol, som næsten tager pusten fra en. En sol i bevægelse og fuld af liv. Nederst i den mørke forgrund ser vi til venstre den tomme grav, hvor nogle disciple står og ser ind i graven. Graven er tom. Underet er sket, død er blevet til liv, nederlag til glæde og håb! Til højre ser vi i noget, der ligner et forrevet bjergmotiv, en lang række mennesker, som drages af lyset og i gåsegang er på vej op mod lyset.
Det er et helt vidunderligt billede, hvor opstandelsen lyser os i møde. Billedet er højt, og da det er et glasmaleri, har det en dramatisk virkning og påvirkes af lyset, som falder ind fra siderne. Når man sidder nede i kirken, kan det være lidt svært at se flokken af mennesker i forgrunden på grund af glassets genspejling. Men når man knæler ved alterbordet, kan man opleve, at man er med i mængden af mennesker, som er på vej mod lyset. Og det er vist helt i overensstemmelse med kunstnerens hensigt.

 

Kirkens glasmalerier Kirkens glasmalerier Kirkens glasmalerier