Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang - nyt hold starter 4. januar 2023

Holdet starter d. 4. januar kl. 10 og vil forløbe over 8 gange (ferie i uge 7). Forløbet afsluttes med en familiegudstjeneste med babysalmesang d. 5. marts kl. 10.30.

Det koster 300 kr. at tilmelde sig et forløb af 8 gange, og der er plads til 10 børn på hvert hold. Det er for børn fra ca. 2-10 mdr. 

Nøgleordet for babysalmesang er nærvær. Ved babysalmesang får forældre eller bedsteforældre en enestående mulighed på en ny måde, at synge de smukke salmer samt mange andre fine børnesange. Vi synger, danser, lytter til musik og giver børnene en oplevelse for alle sanser.

Undervisningen foregår i kirken, så vi kan nyde den særlige stemning og akustik, som findes der. Når vi er færdige med babysalmesang, er man meget velkommen til at blive og hygge sig med en kop kaffe.

Du tilmelder dig ved at skrive en mail til vores babysalmesangsleder Mette Skou med navn og alder på barnet. Overførslen skal ske til kirkens mobilepay 115333. Notér venligst: "BABYSALMESANG + Barnets navn" i kommentarfeltet.

For yderligere oplysning kontakt Mette Skou: mettekirkesang@gmail.com

Læs mere her: Om babysalmesang  

Babysalmesang