Udgivet søn d. 10. jan 2021, kl. 18:04


Vores punktum er ikke et punktum for Gud, men et komma.

Tusind år er som én dag.

Sådan er din tidsregning, Gud.

Lær os at se vores liv på den måde

her på indgangen til et nyt år.

Tusind år er som én dag.

Tusind år som én dag.

Gid det lykkelige øjeblik kunne forlænges.

Måtte den skønne musik ikke ophøre.

Ville kysset bare vare ved.

Men hvad så med angstens sved,

elendighedens øjeblik, nattens mørke – coronaens helvede?

Skulle vi også bede om de øjeblikkes uendelighed?

Tusind år som én dag.

Lær os at leve efter din tid, Gud.

Lær os

at hvert år er et år,

hver dag en dag,

hver time en time,

hvert øjeblik et øjeblik

hvor du er os nær, Gud.

Tusind år som én dag.

Af din nærhed vokser lykken,

hvert år

hver dag

hver time

hvert øjeblik

 

Et sårbart udsat år. Som fuglereder

med unger, der kan flyve mod det blå.

Det nye år er fuldt af muligheder

men hver dag må du ta` vare på.

 

Et årstal til i hele nytårsvrimlen.

Så flygtigt som et solstrejf i en pyt

men selv en lille pyt kan spejle himlen.

Tag vare på det. Det er dit. Og nyt.

Johannes Møllehave

 

Kategorier Ukategoriseret

Kommentarer

Tilføj kommentar